Kulde ændrer byggematerialers egenskaber

Har du styr på materialernes egenskaber i koldt vejr? Og er du klar til at bygge efter kravene i Vinterbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. november?

Ved temperaturer lige over frysepunktet har materialerne andre egenskaber, end du er vant til. Det kan koste både penge og arbejdstimer ikke at have styr på det. Den nye Vinterbekendtgørelse rammer sikkert også dit arbejde nu, uanset om du er gulvlægger, murer eller maler. Reglerne betyder først og fremmest, at din byggeplads skal sikres forsvarligt mod vinterens kulde og nedbør i form af årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger.

Dine byggematerialer opfører sig anderledes i kulden

Det er vigtigt, at du tjekker, hvordan dine byggematerialer opfører sig ved lave temperaturer. Kulden påvirker nemlig mange materialer, så de får dårligere vedhæftning eller er længere tid om at hærde. Nogle bliver decideret ødelagt, når de fryser og skal så kasseres, og det koster i ekstra arbejdstimer og materialeudgifter. Der er også risiko for, at f.eks. fliser og puds, som er muret op om vinteren, falder af, når vejret skifter. Risikoen for ekstra arbejde på den konto gør det relevant, at du tjekker materialernes egenskaber og beskytter dem mod kulden.

I forbindelse med vinterbyggeri er der især to tommelfingerregler, du kan støtte dig til, når du bruger ARDEX produkter:

Tips til byggematerialernes egenskaber

  1. Undgå frost. De fleste ARDEX produkter kan kun benyttes, når temperaturen er mindst +5 °C. For epoxy er grænsen +10 °C. Arbejder du med materialerne, når temperaturen er lavere, kan ARDEX ikke længere garantere for deres egenskaber.
  2. Kig efter S’et. Du kan spare værdifulde arbejdstimer i vinterperioden ved at vælge de hurtigste klæbere og gulvspartelmasser. Hos ARDEX er de forsynet med et ”S” i produktnavnet. Selv om de arbejder langsommere ved lave temperaturer, er de stadig hurtigere end standardmaterialerne.

Du er altid velkommen til at kontakte vores tekniske afdeling på tlf: +45 44 88 50 50, hvis du har spørgsmål om, hvilke løsninger du skal vælge til dine vinteropgaver.

Aftal vinterforanstaltninger på forhånd

Vinterbekendtgørelsen fra sidste efterår sætter nye regler for arbejdspladsen. I den forbindelse er det vigtigt, at du på forhånd aftaler ansvarsfordelingen om afskærmning med bygherre. Det er også afgørende at få klarlagt, hvem der betaler i forbindelse med foranstaltningerne. Vinterbekendtgørelsen tager nemlig ikke stilling til entreprenørens eventuelle ret til betaling for vinterforanstaltninger. Det skal parterne tage stilling til gennem deres aftale, understreger Dansk Byggeri.

Er dit firma medlem af Dansk Byggeri, kan du gratis tage en snak med Teknologisk Instituts vinterkonsulenter. Så bliver du klædt ordentligt på til at få lavet vinterforanstaltningerne helt efter bogen. Her finder du flere oplysninger om Vinterkonsulenterne.

X
X