Nye værktøjer hjælper dig i jagten på næste lærling
Undervisningsministeriet har netop udgivet en række nye materialer, der skal gøre det nemmere for dig at finde en lærling. Samtidig får du hurtigt overblik over gældende regler og krav.
Hvordan finder du din næste gulvlæggerlærling, og hvilke krav og regler skal du opfylde, når du tager en lærling ind i firmaet? Det får du hjælp til med en række nye materialer fra Undervisningsministeriet. Undervisningsminister Merete Riisager udtaler i den forbindelse:
– Virksomheder skal selvfølgelig løfte deres del af ansvaret med at uddanne eleverne på erhvervsuddannelser, men vi har også en opgave med at gøre processen så nem og ubureaukratisk som muligt.
– Jeg har tidligere inviteret repræsentanter fra sektoren til at fortælle om barrierer ved at tage elever for, at vi kan løse udfordringerne for virksomhederne. Det nye materiale, håber jeg, gør processen nemmere og fordelene ved at have elever klarere for virksomhederne, fortsætter hun.
Sådan finder du nemt en ny elev
De nye værktøjer fra Undervisningsministeriet omfatter bl.a. en kort step-by-step guide til, hvordan du finder din næste lærling til firmaet. Derudover kan du i tre nye foldere bl.a. læse mere om voksenelever og indgåelse af uddannelsesaftaler med erhvervsskoler. Endelig har Undervisningsministeriet lavet en række korte film, hvor du bl.a. kan høre andre firmaers erfaringer med at have elever. Læs også om den seneste elevaftale mellem arbejdsmarkedets parter:
GulvPartneren gør dit firma attraktivt
I konkurrencen om næste generation af gulvlæggertalenter kan det fx være en vigtig parameter, at dit firma skiller sig ud med unikke muligheder for specialisering og løbende opkvalificering. Her har du som GulvPartner masser af certificeringsmuligheder. Husk også at læse om, hvordan du finder og fastholder de rette folk i firmaet.